hvem er jeg

Hvem er jeg
Og

hvad betyder det for mig at leve som heks?

Jeg kan ikke løbe fra hvem og hvad jeg er.

Heksen, er det navn, der først blev mig givet af søskende, venner og siden kunder. Det har altid været en måde, at kende mig på. Og det har jeg taget det til mig.



Jeg er født Rikke, men har aldrig følt, at dette navn var mig, så i 2018 skiftede jeg navn til Sigrid.

Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har gjort.


Jeg husker som barn hos min oldemor, at mine dukker altid var syge og vi skulle ud i urtehaven og blande medicin.

Jeg husker tarotkort og at min oldemor lagde hænder på mig, og jeg fik det bedre. Dengang vidste jeg ikke, det var healing.

Min oldemor var en klog kone, så det var en naturlig del af min opvækst.


Jeg fik mit første sæt tarotkort af min bedstemor, da jeg var 13 år gammel.

Det er en gammel tradition, at man ALDRIG køber sit første sæt selv.

Dengang var der heller ikke så mange forskellige sæt at vælge mellem.

Jeg var meget spændt på, at lære og følte mig stolt.

Jeg så det dengang som en "nu er du stor nok til at være med de voksne" ting.

Men der var mange timers træning og øvelse i at mærke ind i kortene, lytte til kortene og se bag kortene.

Dette er noget jeg stadig bruger i min tolkning. Både i kort og i mine healinger.


Jeg har altid naturligt kunnet heale, men i 2008 fandt jeg Englemanden Rick, Lotus hjerte center, og min healingsrejse tog for alvor fart.

Flere af mine kurser har jeg taget flere gange, både for, at blive stærkere og for at holde det ved lige.


Min oldefar sagde altid: "Det er ligesom med kroppen, hvis den skal holdes frisk og smidig, så skal du dyrke motion, det sammen gælder dine åndelige gaver.

"De skal bruges for at holdes ved lige."


Jeg stræber altid efter at gøre mit bedste, elsker at dele ud af min viden, men er også meget traditionstro.


- Hvorfor ændre på noget jeg ved virker!


Jeg elsker at være ude blandt mennesker med mine workshops, kurser og tema aftner.


Jeg har haft mange forskellige til både tarot og healing. Jeg er stadig fascineret af kundernes reaktioner over det jeg kan og den respons jeg får.


I mit private liv arbejder jeg meget med krystalkranier og urter. Elsker naturen og alt overnaturligt.


Min baggrund:

Vokset op omkring kloge koner.

Taget en masse forskellige healer kurser hos Lotus hjerte center (englemanden Rick).

Reiki - IET - Krystal healing - regression, bare for at nævne nogle af de kurser jeg har taget.

Så har jeg lært en del rundt om i udlandet og været på mange workshops.


Jeg laver cirkelarbejde med en online gruppe, hvor vi også er fra forskellige steder i verden: Salem, New Orleans, Bulgarien m.m.

Vi lærer af hinanden og jeg synes det er mega spændende at sammenligne måder at arbejde på, forskelligheder og ligheder.


Jeg har Hos Ernatur, som ikke er mere, lært Hotstone massage m.m.

355465632_10161216741707313_7524246155049506435_n
dcc588ddaba338141e84ae1bd7f045c2
395199659_1298826814103110_6592625769457041381_n
8440e2166d6af2716fb46baf3ebb4863
witchcraft-4893559_960_720
395293914_743783564441266_973658408004838159_n
348689681_766962445219269_2115417433889788253_n
ritual-5693341_960_720
fb33418911450d5f4999141a8022da31
magic-4222116_960_720
234901914_10159846852257313_2608418354874400808_n
fire-4387886_960_720
451545950_10161939110362313_6945783451419660128_n
150589509_10159409432402313_6388471683241706605_n
396135876_10161489104317313_4522960294200502575_n
451567216_10161939108702313_7123377459706746512_n


At leve som heks, kan være mange forskellige ting for forskellige mennesker.

For mig handler det om, at være i balance med og have respekt for naturen.

Have kontakt til sjælen og de højere magter.


At leve som heks er, at mærke ind i energierne.

At være opmærksom på de energier vi smider ud i universet.

Om dine styrker ligger i urterne, krystallerne, ånderne eller noget helt 4. gør bare det hele mere spændende, synes jeg.

At leve som heks er for mig et kald.


Der er mange steder, man kan blive oplært i heksekunsten.

Lige fra ordvalg, tiden på dagen, ugen og månen.

Hvordan vi passer på os selv, andre og alt omkring os.

Ikke at vi er hellige, på nogen måder. Vi begår også fejl, men jeg har lært at se indad og lære af mine fejltrin, som kan være temmelig svært nogle gange.


At leve som heks er en livsstil.